Idag har jeg mærket det glade legebarn, som nogle gange gemmer sig inde i en.
Det føltes vidunderligt at være ligeglad med hvad andre siger, bare fordi man er tolv år, og stadig kan lege.
Jeg var til fødselsdag hos en glad lille dreng med navn Jasper, som bliver 4 år på mandag.
Sammen med 5 andre børn gik vi ned på fodboldbanen, og legede anden verdens krig.
Den eneste lidt store dreng der var, legede soldat. To andre lidt mindre piger end mig, var helt normale kvinder, og det var jeg også.. :) Også var der tre små børn. Jasper, Silas og Lea. De var vores børn.
Det var virkelig dejligt at få følelsen af at lege igen.
Det gør man jo ikke mere i alderen af 12 år? Det er blevet for moderne det hele.
Jeg mener.. Jeg ville da også ønske at jeg måtte gå med makeup nu, og være mere voksen i mit udseende. Uden nogle ville kommentere det, men alligevel så synes jeg selv det er grimt når andre på min alder gør det.
Har I nogle sinde oplevet hvor I bare har haft lyst til at lege? Bare for at prøve det inden det er for sent. Faktisk er det jo aldrig forsent at lege, men alligevel? Fortæl om jeres oplevelser!
Citat:
„En af de smukkeste ting i livet er, at se dine forældre smile - og vide at du er grunden til det smil.“
//Mathilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar